Sort StorkSiden 31. juli har der været observeret Sort Stork i Vejlerne. Storken har primært været set i og omkring kanalen ved Kraptårnet. Den har dog også været set omkring Kærup og Han Vejle skjulet. Så det ser ud som om den fouragerer langs med kanalen. Så det bliver spændende at følge hvor længe den bliver her. Den sorte stork holder normalt til i det centrale Europa og Centrale Asien til stillehavskysten. For over 50 år siden var den også almindelig i Danmark, men i dag ses der kun enkelte individer. Da jeg ankom til Krap Tårnet mødte jeg Claus Christian Bøjer som havde været der i 10 minutter og havde set storken i glimt 2 gange. Kort efter kom den flyvende imod tårnet og satte sig i den lille sø der ligger på den anden side af kanalen ud for Krap Tårnet. Her blev den i et minuts tid hvorefter den fløj nogle kilometer i retning af Lund Fjord. Senere mødte jeg en tysker, han kunne fortælle at der havde været set Sort Stork omkring Han Vejle.