Steppeørn11. November 2023 blev en ørn fotofraferet med mobil telefon ved et dødt rådyr på Understedvej tæt ved Karup. Billedet blev lagt ud på DOF Facebook og det var klart at det var en Steppeørn. Fuglen blev set af flere samme dag. 12. november kørte jeg forbi stedet på vej hjem og minsanten om ikke den sad der på et ådsel der var lagt ud på marken tæt ved det døde rådyr. Jeg parkedere tæt ved og fik fine billeder af den fra bilen helt tæt på. Fik meldt den ud på Birdalarm så andre også kunne opleve den. Da der kom en fuglekigger mere forbi, fløj den op i træer ved Understedvej hvor den kunne ses rigtig fint. Her sad den rigtig længe inden det blev for meget for den med folk der ikke kunne komme tæt nok på. Herefter fløj den til indkørselen ved Ottestrup hvor rigtig mange fik den at se inden den fortrak til nogle træer nederst på Sæby flyveplads. Fuglen var her endnu 13. november. 2. februar blev der set Steppeørn ved Skibtved nord for Frederikshavn som sikkert er samme fugl. Jeg var forbi 3. februar 2024 hvor den blev set af en del en kold blæsende dag. Jeg har sidst set den 23. februar 2024.